Du skal først og fremmest være opmærksom på, at der gælder forskellige regler, alt efter om du køber båden af en forhandler eller af en privatperson.
Hvis du køber din båd hos en forhandler, er der som udgangspunkt tale om et forbrugerkøb. Som forbruger er du beskyttet af Købeloven, idet der ikke kan indgås aftaler, der fraviger reglerne om forbrugerkøb. I tilfælde af tvister, findes der klageinstanser, som fx Forbrugerklagenævnet.
Bemærk: Hvis en forhandler sælger en båd i kommission, altså på vegne af en privatperson, og alene modtager honorar for at sælge båden, er der IKKE tale om et forbrugerkøb!
Hvis du køber din båd af en privatperson, er det et civilretligt køb og du er dermed ikke beskyttet af Købelovens regler om forbrugerkøb. Dette betyder at der i praksis kan indgås aftaler, der ikke er i overensstemmelse med i Købeloven. Du kan altså skrive under på en aftale, der stiller dig ringere end Købeloven foreskriver. Der findes heller ingen klageinstanser, hvis du efterfølgende bliver uenig med sælger. Den utilfredse part må derfor indbringe sagen for retten, hvis ikke der kan opnås enighed, hvilket kan blive en omkostningsfuld affære.
Når der opstår problemer ved handler mellem private, skyldes det som oftest, at mange anvender mangelfulde, håndskrevne købsaftaler uden præcis information om det solgte og om dét, der er aftalt. Når du handler båd hos en privatperson, er det derfor vigtigt, at der altid foreligger en detaljeret, skriftlig købsaftale, så du kan dokumentere, hvad du har købt og hvad der er aftalt.
Bådbogen har udfærdiget en købsaftale, der specifikt er møntet på bådhandel mellem private. Købsaftalen omfatter alle væsentlige detaljer, uden at være overdrevent kompliceret. Købsaftalen er gratis og kan udfyldes på skærmen.
Download købsaftalen
Bed om dokumentation for, at sælger er ejer af båden eller har ret til at sælge båden for en anden. Hvis sælger ikke kan fremvise sin egen købsaftale, har han formentlig en forsikringspolice, mekanikerregninger eller anden form for ejerskabsdokumentation.
Reglerne om CE-mærkning stammer fra fritidsbådsdirektivet, som er gennemført i dansk lovgivning ved Bekendtgørelse nr. 1689 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer. Nye både, som er solgt efter d. 16. juni 1998, skal være CE-mærket.
Denne godkendelsesprocedure udføres typisk på prototypen af en given bådmodel. Alle både af samme model, der herefter produceres, er automatisk CE mærket, hvis og så længe de er helt magen til dén båd, der oprindelig blev godkendt. Som bevis for at disse både er magen til dén båd, der oprindelig blev godkendt, udsteder værftet til hver båd en EU konformitetserklæring (ofte kaldet overensstemmelseserklæring eller DoC, Document of Conformity). Konformitetserklæringen er, så at sige, den enkelte båds fødselsattest og du bør altid kræve, at den foreligger, hvis du skal købe en båd.
Fritidsfartøjer, der er importeret fra lande uden for EU, Island eller Norge efter den 16. juni 1998, skal også være CE-mærket, når de markedsføres eller tages i brug indenfor EU. Bemærk, at der ikke er krav om CE-mærkning, hvis fartøjet har været solgt indenfor EU før 16. juni 1998.
Uden CE-mærket kan du få problemer med forsikringen, hvis der sker et uheld, ligesom det vil være ulovligt at benytte fartøjet eller sælge det videre. For jetski, vandscootere og andre lignende fartøjer gælder der også regler for CE-mærkning.
Vær opmærksom på, at en konformitetserklæring kun skal forefindes, hvis fartøjet er CE-mærkningspligtigt. Det er det hvis det er 2,5 til 24 meter langt og det er markedsført eller taget i brug i et EU-land, i Island eller i Norge for første gang efter den 16. juni 1998.
Du skal være opmærksom på, at der kan være gæld i den båd, du køber. I Danmark findes der desværre ikke et officielt centralregister for både, hvor rettigheder tinglyses. Gæld i lystfartøjer registreres i Personbogen, men oplysninger om gæld i lystfartøjer kan ikke fremsøges på skrognumre. Hvis der er tinglyst gæld i et lystfartøj, kan oplysningerne alene fremsøges på debitors personnummer. Man kan derfor aldrig være sikker på, at der ikke findes kreditorer med rettigheder i båden i form af ejendomsforbehold, pant eller udlæg.
Det er vigtigt, at du kontrollerer, at skrog- og motornumrene i købsaftalen stemmer overens med de numre, der findes i båden. Kontrollér at bådens skrognummer ser originalt ud, at alle karakterer er ensartet udformet og at der ikke er slibemærker eller reparationer i eller omkring nummeret. Det samme gør sig gældende med serienummeret på motoren. Kontrollér at nummerpladen på evt. tilhørende bådtrailer faktisk passer med trailerens stelnummer. Du kan slå nummerpladen op på www.nummerplade.net.
Det er en klar fordel, hvis båden allerede er registreret i Bådbogen, som er Danmarks frivillige bådregister. Bådbogens personale er medlem af International Association of Marine Investigators og har omfattende viden om identifikation af lystfartøjer. De har endvidere adgang til de fleste motorproducenters garantisystemer.
Når du køber en båd, der er registreret i Bådbogen, køber du en båd med en kendt historik. Bådbogen har dokumentation for, at den registrerede ejer af båden faktisk er rette ejer og du ved, at bådens skrognummer, motornummer, transompladenummer mv. er blevet kontrolleret og fremstår ægte og uforfalsket. Det er derfor ikke nødvendigt at skrabe bundmaling væk og kravle rundt i motorrummet for at finde numre; det hele fremgår af registreringsattesten. Bådbogen driver websitet www.stolenboats.dk. I tilfælde af tyveri, kan en båd, som er registreret i Bådbogen, omgående efterlyses med korrekte numre og gode fotos. Der er derfor betydelig større chance for, at båden hurtigt bliver genfundet, hvis den skulle blive stjålet.
Her kan du læse mere om Bådbogen.
Inden købet skal du sørge for at foretage en grundig undersøgelse af båden. Som udgangspunkt er det altid en god idé, at alliere sig med en sagkyndig. Der findes et antal bådkonsulenter rundt om i landet, der stort set ikke beskæftiger sig med andet end brugte både. En del af disse konsulenter arbejder også som taksatorer og havarikonsulenter, så de har et særdeles indgående kendskab til, hvad der skal kigges efter. Det koster typisk i omegnen af 3.000 kr. at få en båd besigtiget, så hvis der er tale om en båd til flere hundrede tusinde, er omkostningen til en bådsagkyndig uden betydning.
Du kan naturligvis også alliere dig med en bådebygger, en skibstømrer eller lignende; sådan nogle fyre findes i alle afskygninger på landets bådværfter.
Du behøver selvfølgelig ikke komme slæbende med en konsulent, hver gang du skal se en båd. Der skal som oftest kigges på et antal både og du kan såmænd sagtens selv grovsortere i tilbuddene først og så medbringe en ven, når det bliver alvor. Kontakt os gerne, vi kan altid henvise til nærmeste bådkonsulent.
Båden skal besigtiges på land. Acceptér ikke hvis sælger siger, at det “ikke lige kan lade sig gøre at få båden på land”. Selvfølgelig kan det dét og omkostningen er minimal i forhold til omkostningen til osmosereparation, reparation af gamle grundstødningsskader, udskiftning af rorlejer osv. osv.
Læg ud med at gå en gang rundt om båden. Tjek om båden står i original og ensfarvet gelcoat. Nuanceforskelle, matte områder ell. lign. tyder på tidligere reparationer. Hvis båden er sprøjtelakeret, skal der være en rigtig god forklaring på hvorfor. Glasfiberbåde er født med et gelcoatlag, der er beregnet til at holde i hele bådens levetid med et minimum af vedligeholdelse. Der er sjældent objektive grunde til at sprøjtelakere en båd og der kan gemme sig alt muligt under malingen.
Kig grundigt på samlingen mellem køl og skrog. Er der rustudtrædninger? Bemærk, at samlingen mellem køl og skrog godt kan ligge 20 – 30 cm nede på “kølen”, da den øverste del af “kølen” ofte er en del af glasfiberskroget. Er der tegn på gamle reparationer? Kig på nederste forreste hjørne af kølen. Er der tegn på buler eller reparationer efter grundstødning?
Bank skroget igennem hele vejen rundt om kølen. Brug en lille træhammer eller enden af en sammenfoldet trætommestok. Er laminatet sundt eller ændrer lyden sig nogle steder? Vær særlig koncentreret om området lige agten for kølen.
Kig undervandsskroget grundigt efter. Er bundmalingen i orden eller er den afskallet? Er der primer under antifoulingen? Er alle zinkanoder i orden? Er der tegn på osmose (det viser sig som små blærer, der godt kan være hårde i overfladen).
Tag fat i roret og rok med det, frem og tilbage, fra side til side og op og ned. Er der slør i lejerne? Er fugen omkring rorbrønden i god stand eller fugter det omkring rorbrønden? Kig roret grundigt efter, særligt nedefra. Har det været på grund?
Gå op i båden. Løft alle dørkplader og kig området omkring kølen grundigt efter. Det er særligt hér, du skal finde spor efter tidligere grundstødninger. Er der revner omkring bundstokke? Er der andre spor efter grundstødning? Er der spor efter gamle reparationer? Er topcoaten original og i eksakt samme farve som topcoaten andre steder indvendigt? Bank igen området igennem med træhammeren (eller tommestokken). Lyder det “hårdt” (sundt)?
Kig grundigt på befæstigelsen af apteringen omkring kølen, særligt på de langsgående skot (køjeforrammerne). Er der løst laminat? Er træet tørt og uden misfarvninger (som ville være et tegn på, at der på et tidspunkt har stået vand i båden)? Løft alle køjebunde op og kig efter tidligere reparationer, løst glasfiberlaminat, misfarvet træ mv.
Kig i motorrummet. Er der rent og pænt? Er motoren tæt for olie? Sidder motorrumsisoleringen fast overalt? Spørg til service. Hvornår er olie og oliefilter sidst skiftet? Hvornår er gummibælgen omkring S-drevet skiftet? Hvornår er kølevandsimpelleren skiftet?
Hvis motoren er ferskvandskølet, så tjek ekspansionsbeholderen. Er væskestanden i orden? Er der olie i kølervæsken (utæt toppakning)? Træk oliepinden i gearkasse/drev. Ser olien rimelig ud og er oliestanden i orden? Kig på øvrige installationer. Er slanger mv. pæne og i orden? Er ledningsnettet pænt og intakt eller har der været rodet med det?
Åbn alle kistebænke. Kig igen efter gamle reparationer, løst laminat og fugt. Kig ved samme lejlighed på rorbrønden indefra. Ser det fornuftigt ud? Er sceptre og pulpitter løse? Er der tegn på utætheder omkring disse? Er der tegn på utætheder ved skylights og beslag?
Det er en fordel, at båden er afrigget ved besigtigelsen, for så kan man i ro og mag kigge riggen grundigt efter i sømmene. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at inspicere riggen fra en bådsmandsstol, men det er på ingen måde komfortabelt og grundigheden bliver formentlig derefter. Sørg i hvert fald for, at båden er rigtig godt afstivet, inden du lader dig hejse op! Er riggen generelt i pæn stand? Er der korrosion? Er der løse nitter? Er der løse kordeler?
Hvor gamle er sejlene? Hvordan ser de ud? Kan det passe?
Hvis alt dette er acceptabelt, kan det betale sig at kigge på båden som helhed. Bærer båden generelt præg af, at den er blevet godt vedligeholdt? Er elektronikken up-to-date eller er det noget gammelt skrammel? Husk på, at det er kostbart at udskifte elektronik, ligesom arrene efter det gamle er svære at fjerne.
Hvis der er mangler, så skriv dem på en liste straks! Forlang at manglerne bliver rettet, inden du køber båden. Det er fristende at acceptere et nedslag i prisen, men husk at der er risiko for, at problemet er langt større, end du kunne se på overfladen.
– og herefter handler det vel egentlig bare om, hvorvidt prisen passer i forhold til bådens udstyrs- og vedligeholdelsesstand. Dét er alene en smagssag og skal ses i sammenhæng med, hvad der ellers er til salg.
Når du er nået hertil, er det fristende at stikke labben frem og få handlen lukket. Lad være, for det er nu, bådkonsulenten kommer ind i billedet. Husk det!
Endelig skal du huske på, at der er MANGE både til salg, så du skal ikke være ked af at gå væk fra en båd, hvis du ikke er helt sikker på, at det er den rigtige for dig!
Hos Axus Nordic har vi sagkyndigt personale, fx bådebyggere og dieselmekanikere, som gerne er dig behjælpelig, hvis du har spørgsmål til et specifikt problem.
Kontakt os gerne på telefon 7022 8070.